Thumbs down...

Bryststrop

Her kommer lige en opdatering på mit seneste indlæg.

Jeg har været på sygehuset i dag. Jeg havde en tid til ekspansion (påfyldning af saltvand i brysterne), og jeg var meget spændt på det, da jeg har haft så ondt siden sidste gang. Men jeg kom ind til en sygeplejerske, som så på det hele og sagde, at hun synes vi skulle vente med at fylde mere i. Hun hentede en læge for at få en second opinion, og hun var helt enig. De synes altså at vi skulle holde en pause på nogle uger, for at give huden lidt tid til at udvide sig. Det blev jeg ret lettet over! Jeg var allerede blevet lidt nervøs for at de ville sprøjte mere ind i dag, og at jeg så igen ikke ville kunne komme på arbejde og bare skulle ligge herhjemme og kede mig. Men sådan blev det ikke, jubii! 🙂

Jeg har faktisk også været på arbejde igen i dag, og det har været dejligt. Det er super fedt at komme ud og møde andre mennesker. Jeg bliver rigtig hurtigt rastløs og ked af det, når jeg er alene hjemme pga. smerter eller andet, som er forårsaget kræftdiagnosen. Men i dag vender min tommelfinger opad igen og jeg er blevet glad igen 🙂

Jeg har først fået en tid til ekspansion igen d. 14. juli. Det er så mega dejligt at være fri for sygehusbesøg for en stund! Til gengæld gav de mig en såkaldt bryststrop på i dag. Den ser ud og skal sidde som på billedet herunder. Den skal sidde meget stramt og har til formål at presse implantaterne nedad. Det skal de fordi det er huden for neden, som der skal bruges, når de almindelige implantater skal sættes ind. Jeg skal have den på 24 timer i døgnet og må kun tage den af. når jeg skal i bad. Jeg skal godt nok lige vænne mig til at have den på, da den strammer en hel del, men jeg håber det bliver bedre inden alt for længe. Den er på en måde rar at have på faktisk, den holder ligesom det hele lidt på plads 🙂

bryststrop

Camilla 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Thumbs down...