Hvad laver jeg, når jeg er sygemeldt?

4 uger henne

Så er det 4 uger siden jeg blev opereret.

Jeg må nu begynde:

  • At løfte mine arme så højt jeg kan, altså uden begrænsninger. Jeg må gerne mærke muskelstræk ved bevægelse, men jeg skal undgå at fremprovokere smerte.
  • At bruge min arm som før operationen og løfte uden begrænsninger, men det er vigtigt at gå stille og roligt frem og rette sig efter smerterne. Jeg må ikke løfte hvis det gør ondt.
  • At ligge på maven og på siderne. (Jubiiii!! Ikke mere ondt i ryggen hele tiden)
  • Gradvist genoptage sportslige aktiviteter – jeg skal starte stille og roligt op og rette mig efter smerterne.

Det går rigtig fremad nu! Jeg prøvede at løbe lidt for første gang til noget orienteringsløb i går. Det var virkelig en mærkelig følelse. Jeg kunne sagtens mærke at der var noget anderledes. Det gjorde ikke ondt, men det er noget jeg nok bare lige skal vende mig til.

Jeg blev også så modig at jeg i går aftes lagde mig fladt på maven. Min tanke var, at jeg jo lige så godt kunne prøve. Jeg skal jo vænne mig til følelsen. Følelsen af at ligge oven på to balloner! Det var så mærkeligt! Jeg har jo ingen følelser i brysterne, så at ligge på dem var en underlig fornemmelse. Men det bliver nok mere og mere tryg ved hen ad vejen 🙂

Senere i dag skal jeg prøve at cykle en tur sammen med Rasmus. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg har savnet at kunne cykle – især da vejret var godt.

– Camilla

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Hvad laver jeg, når jeg er sygemeldt?