Der sker for mange fejl på sygehusene

Jeg skriver dette opslag, fordi jeg synes det er utroligt så mange fejl der sker inden for sygehusvæsenet. Jeg vil gerne understrege, at dette ikke er for at hænge nogen ud, men blot for at fortælle om mine oplevelser. Selvfølgelig er det menneskeligt at fejle, og nogle fejl er slet ikke personalets skyld, men selve systemet eller regeringens. Men disse fejl skaber utryghed hos patienten og derudover også længere ventetider.

Nu har jeg begået mig på en del sygehuse i lidt over et år nu (desværre), og her er de fejl jeg har været vidne til:

 

• En læge, som ikke havde læst min journal, da jeg kom med knuden i brystet for første gang, og ikke ville tage en prøve af den fordi jeg var under 25 år. Der stod i min journal at min mor døde af brystkræft i en ung alder, og han burde derfor tage en prøve alligevel.

 

• Da jeg var under kemo havde jeg en såkaldt Picc-Line i min arm – en slange, som skulle blive siddende under kemoforløbet. Plastret omkring den skulle skiftes 1 gang om ugen, hvilket en hjemmesygeplejerske skulle komme og gøre. Her oplevede jeg adskille sygeplejersker, som aldrig havde prøvet at gøre det før, og derfor var helt på glatis. Der var også en sygeplejerske på besøg 1 gang, som mente at det var overflødigt at spritte hænderne, fordi der jo alligevel var så mange bakterier i hjemmet.

 

• En anden læge, som ikke havde læst min journal, som kom med en lang forklaring om at jeg ikke behøvede at få strålebehandling, da man kunne foretage en mindre operation, hvor man fjernede noget væv i stedet. Jeg nåede lige at tænke, at det da var rigtig skønt, da lægen sagde: Ja for du har jo ikke fået fjernet hele dit bryst vel?”. Jeg svarede at det havde jeg, hvortil han sagde, at så kunne det ikke lade sig gøre alligevel.. Han havde endda min journal åben på computeren foran ham.

 

• Gentagne fejl med strålekanonerne, som gav lange ventetider og rykken rundt fra maskine til maskine. Jeg oplevede sågar en dag at være sekunder fra at træde ind i en bus på vej hjem til silkeborg fra Århus, men bussen var proppet og jeg valgte at tage den næste. Heldigt nok, for lige efter ringer de fra Hospitalet at der har været problemer med maskinen, så jeg skulle komme igen, da jeg ikke havde fået den mængde stråler, som jeg skulle have.

 

• En træls situation på operationsstuen inden jeg skulle lægges i narkose. Det virkede som om der slet ikke var styr på noget. Der var tvivl om hvordan jeg skulle ligge og samtidig gik kirurgen frem og tilbage foran mig og kiggede ned i gulvet, som om han tænkte på hvad han lige skulle gøre. Samtidig var der meget uro på stuen og nogle af ”de blå damer” spurgte hele tiden kirurgen om hvornår en eller anden person kom, hvortil han svarede at det vidste han ikke, han havde ikke styr på denne persons planer. Det hele var ret hektisk.

 

• At organisering på afdelingen efter jeg var kommet på patienthotellet efter den nylige operation var helt i hegnet. Jeg skulle komme over på afdelingen hver morgen og få tjekket til mine dræn. Hver dag, når jeg ankom, blev jeg placeret på en stol på gangen, da de ikke havde et rigtigt venteværelse. Her skulle jeg så sidde og vente indtil en sygeplejerske havde tid. Ventetiden var mellem 1 og 2 timer hver eneste dag i de 3 dage jeg skulle derover. Det var rigtig anstrengende at skulle sidde på en stol med 3 dræn i samt et ar på ryggen, som det ikke var rart at sidde op ad. Da det endelig blev min tur var det et problem at finde et sted, hvor man kunne være, da alle stuer som regel var optaget. Jeg oplevede blandt andet at komme med ind på narkoselægens kontor og et mødelokale for sygeplejerskerne. Det var utrolig uorganiseret og kaotisk.

 

• At oplysninger og aftaler ikke er blevet registreret i systemet. F.eks. at blodprøver inden kemo ikke lige var blevet bestilt, hvilket gav mere ventetid – ikke bare for mig, men også for alle de andre.  Den nyeste fejl er, at der ikke var blevet bestilt tider til påfyldning af saltvand efter min rekonstruktionsoperation. Jeg spurgte 2 gange, da jeg var indlagt og fik begge gange af vide, at jeg ville få besked i min e-boks, men det kom ikke. I mandags måtte jeg så ringe derind og ganske rigtigt, så var det ikke registreret i deres system at jeg skulle have tider til det. Det måtte så lige rykkes en uge frem.

Jeg tror simpelthen personalet har alt for travlt, og det går så ud over patienterne. Der burde virkelig gøres noget på det område fra regeringens side. Jeg synes som patient i hvert fald at det er utrygt med alle de fejl og samtidig frustrerende at man selv hele tiden skal være på dupperne – man har trods alt andre ting at tænke på i sådan en tid.

Jeg vil meget gerne høre jeres kommentarer på området 🙂

– Camilla