Senfølger efter kræftforløb

En lidt øv dag..

Hej

Jeg er blevet ringet op af en læge fra Skejby sygehus i dag. Hun ville fortælle mig, som jeg allerede godt vidste, at min tilbageværende æggestok stort set ikke producerer nogle hormoner. Men hun ringede også for at fortælle, hvilke muligheder der var for at give noget hormonbehandling, og der er desværre ikke det helt vilde. Da jeg i forvejen får Tamoxifen (anti-hormon behandling) kan de ikke give mig hormonbehandling, da Tamoxifenen bare vil slå hormonerne ned. Jeg har så i stedet fået noget behandling på recept, som skal bruges lokalt.

vagifem

Jeg skal tage 1 dagligt de første 14 dage og herefter 2 om ugen. Prisen for 1 pakke (8 stk.) er 213 kr., så det er ikke en særlig billig behandling. Det er et produkt, som som regel bliver brugt af kvinder i overgangsalderen… Nu er jeg så en af dem.. I en alder af 24 år! Jeg kan først få en anden hormonbehandling, når jeg er færdig med min behandling med Tamoxifen – altså om 10 år! Det betyder at jeg skal døje med hedeture, vægtøgning og nedsat forbrænding i 10 år.. Lægen fortalte mig dog, at der stadig er en lille chance for, at æggestokken kommer i gang af sig selv og igen producerer hormoner. Det håber jeg vildt meget på! Tidligere i mit forløb har jeg egentlig været rigtig glad for at have undværet min menstruation, men nu håber jeg VIRKELIG snart at den kommer tilbage, så min krop kan blive alders svarende igen. Det gjorde mig faktisk lidt skuffet og ked af det, for jeg vil bare gerne være normal igen, men det skal jeg åbenbart ikke have lov til. Det fylder meget i mit hoved at tænke på. Derfor tror jeg det er rigtig godt, at vi skal på skiferie i morgen. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Det bliver skønt at komme lidt væk fra det hele og bare have det sjovt <3

– Camilla

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Senfølger efter kræftforløb