Øv.. og så alligevel ikke :-)

Hej 🙂

Jeg har i dag måtte erkende, at jeg er sygemeldt for en grund.. Jeg havde aftalt med min chef, at jeg i denne uge skulle prøve at være på arbejde tirsdag, onsdag, torsdag og fredag 5 timer hver dag, så vi (hovedsageligt mig selv) kunne finde ud af, hvor meget jeg lige kan holde til inden vi skal have den næste samtale med min sagsbehandler d. 13. januar. Jeg var afsted i går og blev i de 5 timer – det er det længste jeg har været på arbejde på 1 dag siden jeg blev sygemeldt. Men det gik rigtig godt! Da vækkeuret ringede i morges glædede jeg mig til at skulle afsted igen i dag, hvilket jeg da også kom. Men efter 2 timer måtte jeg erkende, at min krop ikke er 100 % klar endnu, og jeg måtte tage hjem med rigtig ondt i ryggen.. Jeg arbejder i butik, og tænker derfor konstant på at løfte rigtigt osv., men den ryg ville bare ikke mere. Det irriterer mig helt vildt, at jeg ikke kan! Jeg vil bare så gerne arbejde, men jeg er nødt til at lytte til min krop. Det er bare et nederlag for mig, at være nødsaget til at tage hjem. Det gør mig ked af det, fordi jeg bare så gerne vil! Det er så fustrerende at indse, hvor meget den lorte sygdom har påvirket min hverdag. Jeg ved godt, at det jo er helt normalt, at man ikke kan holde til lige så meget efter en sygemelding, men for mig er det bare virkelig fustrerende, netop fordi jeg så gerne vil. Jeg vil så gerne kæmpe mig tilbage til mit arbejde, og min drøm om at komme længe op i hierarkiet har jeg stadig. Det ville så meget være min måde at banke den skide kræft på!

Men ovenpå den lidt trælse dag, så har jeg faktisk fået svar på mine blodprøver fra Skejby sygehus. De viser INGEN tegn på kræft, jubii 🙂 🙂 🙂

Men… min tilbageværende æggestok producerer sådan ca. ingen hormoner.. Så nu skal lægerne drøfte, hvilken hormonbehandling de skal give mig, og hvornår jeg skal have den. De vil vente noget tid (måneder, muligvis år – jeg ved det ikke) med at gå i gang, så det går også noget tid inden jeg hører fra dem igen angående en plan. Men det betyder, at jeg nok ikke skal forvente at min menstruation kommer igen, hvilket selvfølgelig er rart nok. Men det er bare ikke det eneste, som er påvirket at det. Jeg er kommet i en såkaldt “kunstig overgangsalder” hvilket betyder, at mit stofskifte er nedsat med 15 %, hvilket bevirker at jeg tager på. Men ikke nok med at jeg tager på, det sætter sig lige midt på maven, og det er næsten umuligt at komme af med igen, netop pga. det nedsatte stofskifte. Derudover døjer jeg med hedeturer (heldigvis ikke så mange) og tørre slimhinder. Det er lidt spændende at høre, hvilken behandling de vil give mig.

Jeg regner med og håber på, at min ryg har det bedre i morgen, så jeg kan komme afsted på arbejde 🙂

– Camilla