Brystproteser

Jeg har fødselsdag lige om lidt :-)

Hvor er det vildt! Jeg bliver 24 år på torsdag d. 15. Oktober, jeg er behandlingsfri OG jeg har det tilmed rigtig godt 🙂 Det skal fejres! Derfor har jeg valgt at holde en fest for min familie og nærmeste venner på lørdag. Vi bliver ca. 30 mennesker, og jeg glæder mig rigtig meget. Har også fundet på et rigtig fint tema, som jeg ikke vil afsløre her, men I skal nok få billeder efter på lørdag 🙂

Wow, hvor er der sket meget siden min 23 års fødselsdag! Dengang var jeg lykkelig uvidende om, at jeg ville få brystkræft kort efter. Men hold op, hvor er året gået stærkt, og hvor har jeg været igennem hele følelsesregistret i det år. Da jeg i februar fik af vide, at jeg havde kræft, troede jeg ikke at jeg ville have det godt på min fødselsdag. Jeg havde faktisk frygtet, at jeg skulle ligge og have det rigtig skidt på min fødselsdag, men det er heldigvis slet ikke realiteten. Jeg har det rigtig skønt 🙂

Ting jeg har oplevet siden min sidste fødselsdag:

Jeg har hørt sætningen: ”Du har brystkræft”

Jeg har mistet mit ene bryst

Jeg har æggestokvæv liggende i fryseren på Rigshospitalet

Jeg har været igennem 6 gange kemo (EC og Taxotere)

Jeg har sendt Rasmus af sted til Fakta MANGE gange når jeg har haft det skidt

Jeg har smidt tøjet for flere mennesker end nogensinde før!

Jeg har været på en skøn ferie med Rasmus i Berlin ♥

Jeg har haft en dejlig forlænget weekend i svigerfamilien i København ♥

Jeg har gennemgået 25 strålebehandlinger

Jeg er begyndt på antihormonpiller

Jeg har mistet håret på hele kroppen

Jeg har opført mig som en på 90 år pga. muskelsmerter

Jeg har grædt over ingenting

Jeg er blevet forlovet ♥

Jeg er blevet meget mere glad for livet

Jeg er blevet mere voksen

Jeg er blevet bedre til at sige ”Skidt pyt”

Jeg værdsætter de små ting i hverdagen ♥

Jeg har fået flere likes på Facebook end nogensinde før

Jeg har fået en hel enorm støtte fra min familie og venner ♥

Jeg har lavet en blog 🙂

Jeg har sikkert også oplevet en hel masse flere ting, men jeg har helt ærligt rigtig svært ved at huske året. Jeg hepper på at det næste år bliver meget bedre!! 🙂

– Camilla

håret

Håret er så småt begyndt at komme ud 🙂 Jeg synes det går langsomt!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Brystproteser