Jeg er så glad i dag

En skøn dag!

Hej Hej

Jeg har i dag haft en skøn dag, som jeg er nødt til at fortælle jer om.

Jeg har igennem træningen i Sundhedshuset mødt en flok skønne kvinder, som også har haft brystkræft. Da 2 af dem stoppede til træningen aftalte vi at holde kontakten på Facebook og mødes en gang imellem. I dag lykkedes det os så endelig at samles alle sammen til en skøn frokost. Vi snakkede og snakkede og snakkede.. Det var skønt at se dem alle igen, høre hvordan det går og bare hygge. Det er så skønt at være i et forum, hvor det at tale om kræft, kemo, stråler og bivirkninger bare er helt naturligt. Det er super rart at vide, at der er nogen, som har/har haft det ligesom jeg selv. Jeg er ikke den eneste, der har været ked af det uden grund, eller som er dårlig til at huske ting. Man føler sig pludselig helt normal i selskabet med de andre 🙂

Mine stråleskader er blevet meget meget bedre. Nu går det virkelig hurtigt! Al den brændte hud er skallet af, og den nye fine lyserøde hus kommer frem. Jeg har slet ikke smerter længere, og bevægeligheden i min arm er også blevet meget bedre. Jeg skal dog holde fast i min fysioterapeut, men jeg føler mig ikke så meget banket tilbage længere. Jeg kan også bruge min protese, jubii! Jeg har sagtens kunnet gå uden den, men blikkene fra andre folk har da nok generet mig mere, end jeg har givet udtryk for. Nu ser jeg igen lidt mere normal ud. Det er kun hatten, der mangler at komme af. Jeg bruger den ikke, når jeg er hjemme, eller når jeg er sammen min familie. Men jeg synes endnu ikke at håret er tæt nok til at jeg vil gå uden hat i offentligheden. Men måske om en måned 🙂 (Det sagde jeg også for en måned siden.. :b)

Til sidst får i lige billedet fra min sidste strålebehandling. Jeg synes simpelthen det er sådan et skønt billede – måske også fordi det var en skøn dag!

11990673_10153705711995649_3757445828671121194_n

Husk da også lige at følge mig på instagram @camillabested ♥

– Camilla

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Jeg er så glad i dag