Fit for fight

Så er det tid

Så er det i morgen det sker – kemo nr. 3 skal løbe igennem min arm. Og nå ja, så er det også min kærestes fødselsdag… Det betyder, at jeg har haft travlt de sidste dage, med at blive klar til i morgen, og jeg har derfor ikke fået skrevet på bloggen. Men det gør jeg nu 🙂 Jeg nyder at komme ned til træningen mandag og torsdag, så det holder jeg helt klart fast i. Det er dejligt at få godt og grundigt gang i kroppen.

Sidste gang skrev jeg, at den slange jeg har sidende i min arm (kaldet en Picc-line) ikke generede mig særlig meget. Det vil jeg gerne trække i mig igen! Siden sidst er jeg blevet godt og grundig allergisk overfor en “plade”, som sidder inden under plastret og som er den, som holder slangen på plads. Det resulterede i, at jeg fik meget eksem på min arm, som kløede og sved helt vildt. Så meget, at jeg måtte ringe efter en hjemmesygeplejerske, som kunne komme og rense det og skifte forbindingen. Nu generer det ikke særlig meget, men er lidt spændt på at se hvordan det ser ud, når plastret bliver taget af i morgen. Men jeg har fået af vide, at jeg kan få taget slangen ud efter den 3. omgang kemo = i morgen, så det er rigtig dejligt. Jeg ved dog ikke hvornår de tager den ud, men det bliver på mange måder en befrielse for mig. Det gør det nemmere for mig at gå i bad, og jeg behøver ikke at have et lille ærme på, når jeg har t-shirt på eller er til træning. Og jeg kan komme i boblebad! Det lyder måske meget mærkeligt, men det har jeg haft lyst til det sidste lange stykke tid, men har ikke kunnet gøre det pga. slangen. Så når slangen er kommet ud, og såret er helet, så skal jeg have Rasmus med et sted hen, hvor vi kan komme i boblebad og slappe af 😀  Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg tror der er et eller andet inde i os mennesker, som gør at vi gerne vil de ting, som vi af en eller anden grund er forhindret i af kunne gøre. Den gang jeg stadig havde mit bryst med den store knude indeni, havde jeg sådan lyst til at komme ud og løbe en tur, men jeg var forhindret i det pga. smerterne i brystet. Men nu kan jeg snart gøre de ting, som jeg gerne vil. Det bliver en befrielse!

I morgen er dagen så, hvor min kærestes fødselsdag skal fejres med god morgenmad herhjemme, hvorefter vi skal til Herning sygehus sammen med min svigermor og mormor, hvor jeg skal have kemo. Det er rigtig skønt, at der er så mange, som gerne vil med mig derind, det gør det hele meget mere hyggeligt 🙂  Jeg håber håber håber ikke at jeg får det så skidt denne gang! Det ville være fantastisk, hvis det kommer til at gå som den første gang, hvor jeg ikke havde nogen særlige bivirkninger. Kryds fingre for mig folkens 😀

– Camilla

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Fit for fight